Maj 2018

Maj 2018

Vi bør jo ikke klage men nu er vi virkelig ved at være trætte af al den varme. Fra klokken 14 til solen går ned klokken 1830 er her stinkende varmt. Vi laver al den skygge vi kan men alligevel glæder vi os hver eneste dag til solen går ned.

 

Traditionelt ved alle I som læser med hver år at der går noget i stykker. Det er et tilbagevendende problem at båden efterhånden er gammel og vejret herude er hårdt ved alting.

 

Indtil videre har der været følgende opgaver:

 

Impelleren trængte til udskiftning men det har jeg allerede vist og fortalt om i første Joy nyt.

 

•Allerede før da – endnu før vi var kommet i vandet – gik min PC i hvidt. Det har ikke noget med skibet at gøre men sikkert bare slitage. Den blev jo brugt flittigt. Håber stadig en eller anden lige kan skifte det hængsel med strømoverførsel (som jeg dybest set tror det er).

 

Ankerspillet giver problemer. Det nye ankerspil – ØH – Det er så købt i 2010 herude og derved alligevel ikke så nyt. I mine øjne er det helt nyt og jeg passer på det som en baby. Vi ligger for anker og bliver mere og mere irriterede på en båd der kaster anker lige foran os. På et tidspunkt bliver det for meget og vi beslutter at vi vil flytte os da vi åbenbart ikke kan jage den anden båd væk. Vi starter maskinen og jeg går ud for at tage aflaster af og Tommy sætter strøm til ankerspillet. Da jeg så trykker på knappen for at få kørt kæden ind, sker der ikke noget. Slet skjult og temmelig irriteret på dette tidspunkt ( ikke på tommy men i al almindelighed på grund af de tumper der ikke kan finde ud af at give plads til andre både men vil kline sig op ad os) kommunikerer jeg med fingrene at Tommy ikke har sat ankeret til. ALTSÅ (skal udtales med tryk på). Han bliver fortørnet over det og kommunikerer tilbage, lige så irriteret at det har han. ALTSÅ (også tryk på her). Alligevel farer jeg ned for at kontrollere det, for han kan jo nok regne ud at det ikke er sat til – ellers ville jeg jo ikke have brokket mig. Og ankerspillet kan der umuligt være noget galt med- det er jo helt nyt! Men der er sat strøm til og alligevel virker det ikke. Så starter det store opklaringsarbejde. Vi har fjernbetjeningen skilt ad da vi tænker det er den det er galt med og den hænger jo ude i det våde ankerrum. Men selv om den skulle være vandtæt er der alligevel fugt i den. Men det ser ikke ud som om der er noget væsentligt galt med den. Plus ledningens lodning ser lidt brugt ud men den sidder stadig fast så det er ikke den det er galt med. Vi lader den ligge og tørre til dagen efter så må vi se om det alligevel var fugt på printpladen. Dagen efter er det stadig det samme. Der er ikke anden udvej end vi må have skrog gennemføringen ud og se på den. Det er en færdigstøbt ting som man ikke kan reparere hvis den er i stykker. Da den kommer ud i det fri ser den umiddelbart godt ud, til en af os får rørt ved ledningslodningerne på bagsiden af den. Så ser vi at plusledningen her er helt tæret væk. Og det er ovenikøbet den del af den der er inde i båden. Så er fejlen fundet men da vi ikke kan lodde den på igen er der ikke anden udvej end at klippe hele gennemføringen af og samle ledningerne med kronmuffer. Og derefter lukke hullet med en masse akrylfugemasse. Vi vælger akrylfugemasse fordi vi jo skal have den af igen når båden skal pakkes sammen og så er det det letteste. OG SÅ VIRKER DET. Det vidste vi nok det ville men alligevel er det en fornøjelse at konstatere at vi igen har løst et problem. Og båden som vi ikke kunne jage væk, flyttede sig frivilligt kort tid efter alligevel så vi havde ikke haft nødig at flytte os. Men godt vi opdagede det var galt før vi måske havde mere brug for det.

 

•Vandpumpen bliver utæt. Pludselig en dag lyder det mærkeligt fra vandpumpen. Jeg sidder og skriver – som nu – og hører noget der knaser. Som ledninger der gnistrer. Jeg åbner skabet hvor vandpumpen er monteret og hører den kører en lille smule men på en mærkelig måde. Jeg åbner for vandet og pumpen kører nu helt normalt, stopper helt normalt for kort tid efter at sige de samme lyde igen. Vi kan nu se der løber vand ud af den og vi beslutter at vi ikke vil forsøge at reparere den men i stedet købe en ny. Man kan sikkert få reservedele til den men ikke så hurtigt og vi vil ikke være afhængig af dunkevand.

 

•Tommys telefon går i udu. Tommy havde hørt om en eller anden App – jeg husker ikke hvilken – og den downloadede han på telefonen. Men da han skulle lukke telefonen efter endt brug, gik den helt i sort. Det er en model hvor batteriet ikke kan tages ud og den reagerede ikke på noget som helst. Tommy var online for at google en løsning med at trykke på diverse knapper i forskellig rækkefølge men det virkede ikke noget af det. Resultatet blev at den måtte ligge og løbe tør for strøm og så oplades helt og så må vi prøve igen. Det lykkedes også at få liv i den men det var meget mærkeligt. Den startede op, genstartede uden at blive bedt om det, en 6 – 7 gange og nogle af gangene gik skærmen i totalt flimmer og andre gange kom der grimme knasende lyde ud af den. Men pludselig så alt normalt ud og der kunne indtastes pinkode. Men i samme sekund Tommy trykkede ok, gik den i genstart igen. Det skete et par gange men siden har den opført sig normalt. Om det var den App eller hvad, vides ikke men sletningen af den App var det første Tommy gjorde for sæt nu… Siden hen gik den igen i stykker. Denne gang blev den så varm at vi næsten kunne brænde os på den. Vi har jo hørt om en model der kan finde på at antænde spontant så vi tænkte at det bedste sted var i køleboksen. Alternativt anbringe den i en gryde med låg så den ikke satte ild til skibet. Vi prøvede flere gange at starte den og pludselig virkede det igen. Vi har nu permanent simkortet i min telefon og sender den anden til reparation når vi kommer hjem for det er da væmmeligt.

 

•Hængsel til køleboksen knækker. Båden er fra 1983 og hængslet er lige så gammelt og køleboksen er nedbygget i køkkenbordpladen. Lågen til køleboksen er sat fast med pianohængsler og har fungeret upåklageligt i alle de år indtil nu hvor det ene knækker. Og så tænker man – hvor svært kan det være at skifte det? Jo temmelig svært for det viser sig at skabene på væggen er monteret efter bordpladen og nu kan lågen ikke åbnes så meget at man kan komme til skruerne som sidder nede i hullet. Vi kan stadig godt bruge lågen men det er meget besværligt fordi man skal bruge begge hænder for at lukke den igen. Ellers går den skævt og går i bekneb. Man kan så vælge at sætte hængsler udenpå eller pille skabene ned. Da vi alligevel påtænker at udskifte bordpladen, bliver det den lette løsning. Vi kan ikke helt overskue at pille alle skabene ned for at skifte et hængsel. Nu har den to flotte rustfri hængsler som ikke skæmmer den så det er fint og en fornøjelse at kunne bruge den som sædvanligt.

 

13 Maj 2018

Og vi venter stadig. Og vi er stadig trætte af det. Vi kompenserer lidt for det ensformige driverliv ved at løbe en tur hver morgen. Vi starter ud ved 6 tiden hvor solen kun lige er stået op og temperaturen er tålelig.

Tålelig er 25 – 26 grader og det kan faktisk godt føles hundekoldt hvis det også blæser.

Vi har bestemt at vi tager på udflugt til Barbuda. Vi vil ikke sejle selv for nu har vi efterhånden vænnet os til at ligge bomstille her om natten og vi gider ikke sejle længere end ind og hente vand. Så op med pengepungen og tag med på en arrangeret tur. Det gør vi i morgen.

 

 

14 Maj 2018

Barbuda blev jo ramt meget alvorligt af orkanen Irma i september 2017. Billeder viste at øen var totalt raseret og at der ikke var en eneste bygning der ikke var enten helt væk eller skadet på den ene eller på den anden måde. Vi fik også at vide at befolkningen blev evakueret til Antigua og ikke kunne forventes at kunne vende hjem igen. Store hotel resorts er ødelagt og der kommer ingen turister til øen. Det er deres hovederhverv og en katastrofe. De har en unik yngleplads for fregatfugle som frygtedes at være omkommet under orkanen.

 

Men Men Men……

 

Jeg starter lige fra en ende af.

 

Vi står op klokken 5 for vi skal lige nå at have vores storsejl pillet af før vi skal af sted. Det er det eneste tidspunkt på dagen hvor det ikke blæser. Det gik fint og stille og roligt finder vi op til bussen og kører ind til byen. Alt går fint og vi bliver sat ombord på en hurtiggående katamaran som dog er meget mindre end den der sejler til Montserrat.

 

 

 

Vi finder en god plads men kan godt se vi sidder så lavt at man ikke kan holde øje med horisonten. Det kan være problematisk for dem der ikke er søstærke og vi forventer at båden vil vippe en del da vi skal stik nord og søen kommer ind fra øst. Og den vipper men der er kun en person der må indrømme at hun var dårlig undervejs så det var da fint. Vi ankommer til Barbuda og en hed varme møder os. Vi bliver mødt af øens eneste officielle guide og vi bliver kørt ud til lagunen (som er kæmpe stor) og bliver inviteret ombord i en piroque båd. Den er meget sødygtig og kan sejle stærkt i hård sø uden at der kommer et eneste sprøjt vand ind i båden. Alt sammen fint. Så opdager jeg at der er hul i bunden af båden og hver gang den lander ned i en lille bølge så sprøjter der en stråle ind i båden. Så opdager jeg at der er to huller mere og at der stille og roligt kommer vand ind omkring fødderne. Derudover bølger det tynde glasfiber der er imellem stiverne i bunden op og ned hver gang den tager en lille bølge. Da vi kommer til vores destination, siger jeg underforstået at jeg regner med at han ved der er hul i bunden og han smiler og bekræfter at det ved han godt. OK så tager vi det helt roligt og håber den holder til vi kommer i land igen.

 

 

 

Der skulle have været blade på alle de mangrovetræer her men de ser sørgelige ud. Men det har ikke skræmt fuglene væk. Heldigvis.

 

 

Elegant flyver.

 

Da der tidligere, i 1995, var en orkan der ramte Barbuda, blev næsten alle fregatfuglene dræbt. De valgte at blive siddende i mangroven og det var en stor fejl. Denne gang så folk at de fløj op i luften over orkanen og da den var overstået, vendte de tilbage til ynglepladsen. Fregatfugle kan svæve i dagevis uden at lande så det var ikke noget problem for dem. Og da vi kom der i dag der var masser af yngel. Mangroven som normalt er 3 – 6 meter høj var reduceret til bare grene og kun få steder var der grønne blade men den vil komme igen med tiden.

 

Derefter går turen ud til nogle huler der er dannet i klipperne. Øen som er flad som en pandekage har alligevel en højderyg som på det højeste sted er ca. 60 meter. Spændende huler som er lavet af noget meget porøst materiale .

 

 

Dette er kun en lille del af den store hule. Bemærk at der er hul oppe i toppen. Vi gik ad en lille sti og kunne komme helt op på bjergryggen.

 

 

Denne sten er 2 mand høj og det er det materiale bjergryggen er lavet af. Porøst og fgennemhullet som en ost.

 

Det er mærkeligt – vi går på noget fast underlag. Klippelignende men hvidt og jeg opdager der er aftegninger af hjernekoraller. Jeg spørger til det og guiden forklarer at det har været havbund en gang og at øen hæver sig langsomt men alligevel sikkert. Han fortalte også at det hændte at de gravede en konkylie op inde på land når de f.eks. skulle grave en ny brønd.

 

 

En tidligere levende hjernekoral som for mange hundrede år var på havbunden. I dag går vi rundt på den.

 

Vi havde nok det indtryk at alt stod stille herovre og ødelæggelserne er massive. At nærmest alle husene er blæst væk.

 

 

 

 

 

Men der er i den grad gang i alt. Der var ikke mange huse hvor der ikke var gang i genopbygningen. Skolen kører igen. I hvert fald skolebussen

 

 

Supermarkedet fungerer og der kommer friske forsyninger 2 x dgl. Folk har fået telte til at bo i mens de bygger husene om og renoverer det der kan reddes.

 

 

 

Og der er massive forekomster af mursten, tømmer og andre materialer.

 

 

 

 

Barbuda er kendt for sine vilde heste og æsler. De går frit rundt på øen og spiser hvad der er også selv om det er i haverne i byen.

 

 

Vi får serveret frokost nede på stranden som er berømt for at være lyserød. Ja måske, men det er samme farve som vores strande er hjemme i Danmark så selv om stranden bestemt er flot og stor, imponerer farven os ikke.

 

 

Klokken er ved at være 1600 og vi skal tilbage til færgen. Vi border og forventer en tur nogenlunde som der herop. Det gik også sådan det meste af vejen. De spiller afsindig høj musik og hører derfor ikke at alarmen til styrbords motor går. Først da han kan mærke der er noget galt bliver mekanikeren sendt ned i motorrummet for at finde ud af hvad der er galt. Der er heldigvis 2 maskiner så vi bliver ikke væsentligt forsinket. Musikken er stadig så høj at de ikke kan snakke sammen, men råber og gestikulerer. Der går vel en halv time så går alarmen igen og maskinen går ud. Vi ligger ude i rum sø hvor det gynger en del men de får den hurtigt op og køre igen. Vi tænker at det er de vant til for det stresser dem ikke det mindste. Vi når så langt at vi er i læ af Antigua da alarmen pludselig lyder igen og vi kan mærke at der kommer et ryk i båden. Vi har i mellemtiden fundet os til rette men nakken hvilende på ryglænet og småblunder vel også lidt. Men dette fik os alligevel til at sætte os op. Vi fornemmede at det var værre end de to første gang og selv om det var alvorligt skruede de ikke ned for musikken. De rodede i maskinrummet og rodede med elektronikken mens vi bare stille og roligt sejlede i rundkreds. Men den ville ikke starte. Nu begyndte de alligevel at stresse noget og musikken blev endelig skruet ned til halv styrke hvilket langt overstiger den styrke vi normalt hører musik i. Alt i alt blev vi forsinket en time men de fik den da endelig i gang igen. Da vi endelig kom tilbage til Joy, var vi godt trætte. 112 billeder og 68 videoklip blev det til.

 

.

 

Vores helhedsindtryk er at der er gang i Barbuda og der er ingen kinamands chance for at det ikke kommer tilbage til det det var. De er allerede godt i gang.

Meget godt i gang endda.

Det var en meget positiv oplevelse Og deres holdning er ”du kan ikke gøre det om der er sket men finde en måde at leve med det på og komme videre”.

Vi ønsker dem al mulig held og lykke.

 

18. maj 2018

 

Det ser nu ud til at der er ved at ske noget. Vi er lovet at de kommer her d. 20 – 24 Maj. Vores fly går hjem d. 23 så vi håber vi bliver læsset som en af de første.

MEN…. Ja så kom der lige en mail igen, igen. Atter en forsinkelse nu bliver vi tidligst læsset d. 24. og kan så håbe at vi kan få en billet hjem d. 25. Maj, hvis altså vi ikke bliver forsinket igen.

Men det kommer der mere om senere.

Lige nu sætter vi punktum for vores Caribien oplevelser.